Hvordan virker et solcelleanlæg?
Et solcelleanlæg er en grøn investering, der udnytter solens lysenergi. Prisen på solcelleanlæg er faldet meget hvert år gennem de sidste 20 år, hvorfor det er mere aktuelt end nogensinde at investere i solceller. Som boligejer får du minimum 10 år med overskud på din elregning, såfremt du investerer i et solcelleanlæg. Et moderne anlæg har en levetid på +20 år – og da tilbagebetalingstiden typisk er 5-8 år, er et solcelleanlæg en rigtigt god investering.
Hvis du overvejer at investere i et solcelleanlæg, så kan det være en god ide, at få dannet et overblik over hvordan sådan et anlæg virker – og det kan du læse lidt mere om i denne artikel.
Sådan virker et solcelleanlæg
Solceller er dioder, som kan omdanne solens lysenergi til el. Dette sker vha. af en fotoelektrisk effekt. Solceller er meget driftsikre, og de producerer elektricitet på en effektiv og sikker måde. De mest udbredte solceller i Danmark er lavet af grundstoffet silicium.
Når solens stråler rammer solcellerne, bliver elektronerne i solcellerne revet løs fra deres position – og på denne måde skabes der en forskel i koncentrationen af elektroner mellem solcellens for- og bagside. Når denne spændingsforskel opstår, producerer solcellen elektrisk strøm.
Mono- og polykrystallinske solceller har typisk en effektivitet på 12-18 %. Monokrystallinske solceller har typisk en højere effektivitet end polykrystallinske solceller..
Når solcellerne omdanner solens stråler til elektricitet, producerer de jævnstrøm. Dette kan du dog ikke bruge i din husstand, hvorfor jævnstrømmen skal omdannes til vekselstrøm. Et solcelleanlæg har derfor tilknyttet en vekselretter, der kan omforme jævnstrømmen til vekselstrøm. Typisk vil der gå lidt elektricitet tabt i denne proces, men nye og moderne vekselrettere har en meget høj effektivitet.
Du kan også finde information omkring solcelleanlæg, jordvarme, varmepumper og isolering.
Kilder:
SolEnergiCentret
Energistyrelsen