Har isolering indflydelse på indeklimaet?
Det er vigtigt, at dit hus er godt isoleret. Det er vigtigt, fordi det kan spare dig for en masse penge på varmeregning, og fordi det giver dig et godt indeklima. Hvis dit hus ikke har en god isolering, så er chancerne for at danne fugt i din bolig meget større – og meget fugt kan potentielt lede til dannelsen af skimmelsvamp. Hvis du går med tankerne om en efterisolering af din bolig, så kan du altså spare penge på din varmeregning, forbedre indeklimaet og mindske din CO2-udledning.
Men hvad er indeklima egentligt for noget – og hvorfor er det så vigtigt, at din bolig har et godt indeklima? Det kan du læse mere om i denne artikel.
Generelt om indeklima
Helt basalt kan man sige, at indeklimaet er alle de forskellige ting, som påvirker os, når vi er indendøre. Det være sig fugt, luft, varme lys mv. Hvis du tænker på, hvor meget du opholder dig indendøre, så står det hurtigt klart, hvorfor det er så vigtigt, at indeklimaet er iorden. Et dårligt indeklima påvirker nemlig dit helbred ret markant, og det har direkte indflydelse på din dagligdag og din livskvalitet. Et dårligt indeklima kan vise sig på mange forskellige måder; alt fra allergi til livstruende sygdomme.Hvis du har et dårligt indeklima kan du ofte døje med irritation, udslæt, kløe, hovedpine og svimmelhed. Hvis du ofte er plaget af førnævnte symptomer, vil det altid være en rigtigt god idé at få tjekket dit indeklima. Ligeledes er astma og allergi meget udbredt i Danmark, og et dårligt indeklima gør absolut intet godt for hverken astma eller allergi heller.
Årsager til dårligt indeklima
Der findes naturligvis mange forskellige grunde til, at din bolig kan have et dårligt indeklima. Tobaksrøg er et godt eksempel. Hvis du, eller en i din bolig, ryger indendørs – så boligens indeklima ekstremt dårligt. Passiv rygning er meget skadeligt, og hvert år dør ca. 3.000 danskere af rygning. Det fleste ved at det er skadeligt at ryge, og vil du have et godt indeklima, så er rygning bandlyst.
Hvis du har allergi, så skal du endvidere være meget opmærksom på dit indeklima. Allergifremkaldende stoffer som dyrehår, pollen og husstøvmider findes nemlig ofte i store mængde indendøre.
Indeklima og isolering
Når det handler om at skabe en godt indeklima, så er det meget vigtigt, at din bolig ikke er meget fugtig – og naturligvis, at boligen ikke har skimmelsvamp. Begge disse ting kan du komme til livs ved at sikre, at din bolig er godt isoleret.
Fugt i din bolig er meget problematisk, da fugten er en direkte årsag til skimmelsvamp og dårlig lugt. Det er derfor en god ide, at få tjekket om din bolig har for meget fugt. Du kan købe et hygrometer, og tjekke om din bolig indeholder for meget fugt. Normalvis skal luftfugtigheden i din bolig være 40-45 % om vinteren – og 60-65 % om sommeren. Der vil altid være mere fugt om sommeren grundet varmen, men du kan skabe et bedre indeklima ved at lufte ud. Det samme gør sig gældende om vinteren, da den kolde udendørs luft ikke indeholder nær så meget fugt som varm luft.
Du kan også finde information omkring solcelleanlæg, jordvarme, varmepumper og isolering.