Jordvarme

Jorden indeholder meget varme, som vi har mulighed for at udnytte. Solens stråler opvarmer jorden, og her bliver denne varme oplagret. Selv om vinteren er der meget varme i vores jord. Jordvarme er vedvarende energi – og selvom et jordvarmeanlæg bruger en vis mængde strøm i forbindelse med drift, så er udbyttet rigtigt stort.

Hvis du eksempelvis bruger 1 kW strøm på dit jordvarmeanlæg, så får du ca. 2,5-3,5 kW varme retur (DONG Energy). Det er en meget energieffektiv og miljøvenlig opvarmningsform, der giver dig i omegnen af tre gange så meget varme, som du rent faktisk betaler for. Udbyttet afhænger af varmepumpens COP-tal, og som udgangspunkt er det højeste COP-tal at foretrække.

Anvender du et jordvarmeanlæg til opvarmning af din bolig, vil du kunne mindske dit samlede CO2-udslip med 50-75 %. Det er endvidere naturvenligt i den forstand, at et jordvarmeanlæg ikke påvirker din have, dine afgrøder eller dyreliv. Et jordvarmeanlæg producerer miljøvenlig varme året rundt, da jorden altid indeholder varme. Modsat andre energieffektive og miljøvenlige opvarmningsformer, så er et jordvarmeanlæg ikke afhængig af vejret.

Komponenter

Et jordvarmeanlæg er i princippet et omvendt køleskab, der kan opvarme din bolig på en effektiv og billig måde. Jordvarmeanlægget består af et system af slanger, der graves ned i jorden, og en varmepumpe.

Jordslange
Disse jordslanger graves ned i jorden, og det er slangerne, der optager varmen fra jorden. Jordslangerne indeholder en frostvæske, der bliver varmet op af jorden. Slangerne graves ned i en dybde af én meter, og ligger med ca. halvanden meter imellem sig. Denne frostvæske i jordslangerne, varmes op af jorden – og når frostvæsken når en temperatur på omkring fire grader, som den den omkringliggende jord, så løber væsken ind i huset. Når frostvæsken når ind til huset, skal den passere varmepumpen.

Varmepumpe
Varmepumpen opsamler varmen fra jordslangerne, og omdanner denne forholdsvist lave temperatur på ca. fire grader til energi med en høj temperatur. Når frostvæsken har afgivet varmen til varmepumpen, løber den tilbage til jordslangerne, og herefter starter processen forfra.

En varmepumpe består af en fordamper, en kondensator, en kompressor og en termoventil.

Fordamperen optager varmen fra frostvæsken, og sender varmen videre til kompressoren. Kompressoren omdanner denne (lave) varme til energi med en høj temperatur. Efter varmen fra frostvæsken er blevet omdannet til energi med høj temperatur, sendes den ud i dit centralvarmeanlæg.

Du har endvidere muligheden for at investere i et behovsstyret jordvarmeanlæg. Et behovsstyret anlæg er forskellig fra et normalt anlæg, fordi varmepumpen i et behovsstyret jordvarmeanlæg har en behovsstyret kompressor. Disse typer af kompressorer reguleres i forhold til dit aktuelle varmebehov, og derfor vil varmepumpens samlede elforbrug være markant mindre.

Et behovsstyret jordvarmeanlæg er som udgangspunkt dyrere end et traditionelt anlæg – men differencen udlignes normalvis på sigt, da en behovsstyret varmepumpes elforbrug er mindre. En behovsstyret varmepumpe går også under navnet frekvensstyret varmepumpe.

Levetid

Et jordvarmeanlæg er generelt et meget driftsikkert og trygt anlæg – og findes derfor også i mange danskeres boliger. Varmepumpen bemærker du sjældent i hverdagen, og den leverer den varme luft og det varme brugsvand, som du har behov for til dagligt.

Hvis du overvejer at investere i nyt jordvarmeanlæg, så kan du se frem til +20 år med miljøvenlig og energieffektiv varme i din bolig. De fleste varmepumper holder i ca. 20 år – hvorimod jordslangerne kan holde helt op til 50 år (DONG Energy). Varmepumpen og jordslangerne passer sig selv – og det eneste krav er, at de får et årligt eftersyn.

Overvejelser

Et jordvarmeanlæg er en meget effektiv løsning, der kan levere varmt brugsvand og opvarme din bolig. Men det er ligeledes en investering, der kræver overvejelser. I indeværende afsnit kan du læse lidt mere om de overvejelser, der knytter sig til et køb af et jordvarmeanlæg.

Du skal som udgangspunkt have en stor grund, for at kunne have plads til et jordvarmeanlæg. Energistyrelsen anbefaler, at du medregner to kvadratmeter have- eller jordareal for hver kvadratmeter opvarmet bolig. Sagt på en anden måde, hvis du har en bolig på 100 kvadratmeter – så skal du regne med, at der nedgraves 200 kvadratmeter jordslange.

Et jordvarmeanlæg er en stor investering. Det koster et sted mellem 100.000-120.000 kroner at få installeret et jordvarmeanlæg. Omvendt er det ikke unormalt, at du sparer helt op til 50 % på din varmeregning (DONG Energy). Hvis du eksempelvis har en bolig på 130 kvadratmeter, så kan du have en årlig besparelse på omkring 10.000 kroner (ENS, 2012). Tilbagebetalingstiden vil i dette eksempel være på omkring 6-8 år – hvorfor du har minimum 10 år med overskud på din varmeregning.

– Du kan udregne din egen besparelse her

Et jordvarmeanlæg er ideelt, hvis du skal til at lave et nybyggeri. Merudgiften for et jordvarmeanlæg kontra et traditionelt varmeanlæg vil være mellem 30.000-35.000 kroner – hvorfor det er ideelt at investere lidt ekstra i jordvarmeanlæg, da denne investering er tjent ind i løbet af 3-5 år.

Det er mest hensigtsmæssigt at investere i et jordvarmeanlæg, hvis du varmer din bolig op med elvarme eller et olie- eller gasfyr. Derudover er det nødvendigt, at du har vandbårne radiatorer eller gulvvarme.

Hvis du er mere interesseret i jordvarmeanlæg, så kan du læse mere om:
– Hvordan virker et jordvarmeanlæg?
– Hvad er en varmepumpes COP-tal?

Du kan også finde information omkring solcelleanlæg, varmepumper og isolering.

Kilder:
Varmepumpeoversigten
Energinord
DONG Energy
Energistyrelsen