Solcelleanlæg

Solceller er en ren energikilde, der omdanner solens stråler til elektricitet. Et solcelleanlæg er en investering i vedvarende energi, der producerer miljøvenlig elektricitet til din husstand. Solen skinner i gennemsnit 1.800 timer om året, og det er op til os at udnytte den. Selvom energimængden fra solen er størst om sommeren, så udnytter et solcelleanlæg også solens energi om vinteren. Et solcelleanlæg er nemlig designet til helårsbrug.

Prisen på solcelleanlæg er faldet med et gennemsnit på omkring 7 % hvert år, de sidste 20 år. Efterspørgslen på solcelleanlæg er til gengæld steget, og som resultat heraf, har producenterne haft rigeligt incitament til at udvikle billige og mere effektive anlæg.

Solcelleanlæg bliver ofte forvekslet med solvarmeanlæg – men det er stor forskel på de to teknologier. Solvarmeanlæg producerer varmt brugsvand, og solcelleanlæg producerer strøm.

Komponenter i et solcelleanlæg

Når man snakker om solcelleanlæg, skelner man mellem henholdsvis net-tilsluttede og ø-drift solcelleanlæg. Det du læser om på denne side relaterer sig til de net-tilsluttede solcelleanlæg, da det er disse anlæg, der kan bruges i din bolig. Ø-drift solcelleanlæg er ikke tilsluttet noget elnet, men lagrer den producerede strøm på store batterier. Et net-tilsluttet anlæg består af et antal solpaneler, en vekselretter og eventuelt en power optimizer.

Solceller
Solcellerne er monteret i moduler, der indeholder et sted mellem 36-72 solceller. Disse moduler består af siliciumplader. Når sollyset rammer solcellerne, begynder solcellerne at producere jævnstrøm fra solens lys. Et solcelleanlæg indeholder en række af disse solcellemoduler, og der findes som udgangspunkt ikke nogle begrænsninger for, hvor stort et solcelleanlæg kan være.

Der findes som udgangspunkt to forskellige typer af solceller, der er meget udbredte herhjemme. Disse to typer kaldes monokrystallinske og polykrystallinske solceller. De er begge baseret på silicium.

Monokrystallinske solceller består af ét siliciumkrystal, og er sorte med en ensartet overflade. Monokrystallinske solceller har en højere virkningsgrad end polykrystallinske solceller, og er derfor lidt dyrere. Monokrystallinske solceller har typisk en virkningsgrad på 14-18 % (Energitjenesten, 2012).

Polykrystallinske solceller består af flere siliciumkrystaller, og de har et blåt skær. Overfladen er ikke ensartet som ved de monokrystallinske solceller, da krystallerne kaster lyser forskelligartet tilbage. Dette giver en mere levende overflade. Denne type solcelle har en lavere virkningsgrad end monokrystallinske solceller. Polykrystallinske solceller har typisk en virkningsgrad på 12-14 % (Energitjenesten, 2012).

Vekselretter
En vekselretter – eller inverter – konverterer den producerede jævnstrøm til vekselstrøm. I danske husstande anvender man ikke jævnstrøm, så førend du får glæde af den miljøvenlige strøm, skal den konverteres via en vekselretter. Der vil altid gå noget strøm tabt under konverteringen, men en meget effektiv vekselretter kan konvertere op mod 97 % af den producerede jævnstrøm.

Power Optimizer
En power optimizer kan kobles på dit solcelleanlæg, og den sørger for, at solcelleanlægget fungerer optimalt. En power optimizer fungerer som en afbryder på dine solpaneler. Normalvis er solpaneler tilsluttet i en kæde – hvilket betyder, at såfremt ét solpanel slår fra, så slår de andre også fra. Et solpanel kan slå fra pga. snavs eller skygge, men en power optimizer sørger for, at de andre solpaneler fortsat producerer strøm.

Det sidste du muligvis har brug for, når du investerer i et solcelleanlæg, er en ny elmåler. Alt efter hvilken type elmåler du allerede har, skal du måske – eller måske ikke – skifte den ud. Dette kan din installatør eller forhandler helt sikkert være behjælpelig med at svare på.

Levetid

De fleste installatører og forhandlere leverer solpaneler, der er designet til at holde i +30 år. Det du skal være opmærksom på i denne sammenhæng er, om forhandleren giver garanti på solcelleanlægget ydelse. Alle solcelleanlæg vil miste en del af ydelsen med tiden, da solcellerne bliver slidte – men du kan finde forhandlere, der giver en eller anden form for garanti på deres solpaneler.

Vekselretteren holder ikke lige så længe som solpanelerne. Vekselretteren har som regel en levetid på +10 år – så du kan godt regne med, at der går to vekselrettere til i løbet af solcelleanlæggets levetid. Den positive nyhed er dog, at prisen på vekselrettere forventes at falde, således at du kan udskifte din vekselretter billigere på sigt.

Overvejelser

Der knytter sig naturligvis en del overvejelser til købet af et solcelleanlæg, da det er en stor investering. I indeværende afsnit kan du læse lidt om, hvad du kan tage med i dine overvejelser.

Hvad med lokalplanen? Undersøg og gør dig klart, hvad lokalplanen i dit område dikterer. Det er især med henblik på sommerhuse.
Er der facaderegler? Tag en snak med kommunen eller din forening, for at sikre dig, at der ikke er facaderegler, der gælder for din bolig.
Bygningsreglementet? Er der regler mht. bygningshøjde, højdegrænseplan mv.
Har du skygge? Solpanelerne skal helst være vendt i sydlig retning for at udnytte solpanelerne bedst muligt. Sikr dig, at der ikke er træer eller skygge.

En investering i et solcelleanlæg er ikke en lille investering – men det er til gengæld en god investering. Et solcelleanlæg til en gennemsnitlig husstand koster et sted mellem 50-80.000 kr. Dette afhænger naturligvis af mange ting, så som installatøren, størrelsen og effekten på solcelleanlægget, garanti mv.

De fleste solcelleanlæg er tilbagebetalt på 5-8 år – og såfremt solcelleanlægget lever op til den forventede levetid på +20 år, har du således +10 år med overskud på din elregning. Dette garanterer dig altså et stort overskud på din elregning i det lange løb.

En ekstra gulerod til dig, der overvejer at investere i et solcelleanlæg er, at du kan trække din investering i et solcelleanlæg fra i skat. Ydermere er bankerne meget interesserede i at udlåne penge til en investering i solceller. Du kan læse mere om skatteordningen for private ejere af et vedvarende energianlæg her.

Du kan også finde information omkring jordvarme, varmepumper og isolering.

Kilder:
Energistyrelsen
Energitjenesten
SKAT
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet